Bliv deltager i NCC’s interessentgruppe for EU’s cybersikkerhedsinvesteringer

EU-fondene Digital Europe Programme og Horizon Europe har de seneste år øget prioriteringen af cybersikkerhedsområdet. Det giver spændende finansieringsmuligheder for innovative danske virksomheder, videninstitutioner m.fl.

 

Nationalt Koordinationscenter for Cybersikkerhed (NCC) lancerer en interessentgruppe, der skal give input til Danmarks forhandlinger af fondenes arbejdsprogrammer inden for cybersikkerhed. Det skal sikre de bedste vilkår for danske aktørers hjemtag af EU-midler til cybersikkerhedsprojekter.

Vær med til at forme den danske forhandlingsposition

Interessentgruppen er for dig, som nyder fagnørderi om cybersikkerhed og strategiske drøftelser om EU-politik ift. cybersikkerhedsinvesteringer sammen med fagfæller og andre relevante aktører fra cybersikkerhedsøkosystemet.

Som deltager i interessentgruppen får du mulighed for:

 

  • at levere input til det danske standpunkt til EU’s cybersikkerhedsinvesteringer under Digital Europe Programme og Horizon Europe (i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen).
  • løbende dialog med de personer, der forhandler med de andre EU-medlemsstater.
  • adgang til information om status på og indhold af arbejdsprogrammerne.
  • at løfte de udfordringer, du ser, der er for din virksomhed/organisation ift. finansiering og EU-fonde.

 

NCC forventer at afholde 4 årlige møder med en uformel mødestruktur og plads til dybdegående drøftelser.

Sådan foregår tilmelding til interessentgruppen

Interessentgruppen er forankret i NCC’s faglige netværk for danske cybersikkerhedsaktører. Hvis din organisation endnu ikke er medlem af det faglige netværk, skal den først ansøge om medlemskab.

 

Søg om medlemskab af NCC’s faglige netværk

 

Tilmelding til interessentgruppen sker herefter på e-mail til ncc_dk@erst.dk.

I emnefeltet skriver du ”Tilmelding: NCC’s interessentgruppe”. Du skal oplyse følgende i e-mailen:

 

  • Organisation:
  • Kontaktperson:
  • Stilling:
  • E-mailadresse:

Kom og hør mere til NCC’s netværksmøde d. 21. november 2024

Hvis du vil høre mere og stille spørgsmål, kan du deltage i NCC’s netværksmøde den 21. november 2024 på AAU i København, hvor NCC vil fortælle nærmere om interessentgruppen.

 

Se programmet for NCC’s netværksmøde

 

Andre arrangementer

Skip to content