Final call: Vi mangler din stemme i kortlægningen af Danmarks og EUropæiske cybersikkerhedsbehov

Vi mangler din stemme i kortlægningen af Danmarks cybersikkerhedsbehov

Deadline den 20. marts 2026.

Den europæiske survey om cybersikkerhedsbehov lukker den 20. marts 2026 og vi mangler stadig vigtige input fra den danske cyberindustri.

 

Hos NCC-DK arbejder vi for at sikre, at danske virksomheder, organisationer og vidensmiljøer bliver stærkt repræsenteret i det europæiske samarbejde om cybersikkerhed. Men det kræver data, det kræver indsigt og det kræver, at I deler jeres erfaringer og behov.

Denne survey er en mulighed for at påvirke retningen for fremtidige europæiske initiativer inden for cybersikkerhed. Resultaterne bliver brugt til at forme strategier, investeringer og samarbejder på tværs af EU. Kort sagt: dit input er med til at definere morgendagens cybersikkerhedsindsatser.

Hvis Danmark skal stå stærkt i den udvikling, er det afgørende, at vi er synlige i datagrundlaget.

 

Det tager kun cirka 10-15 minutter at deltage, og der indsamles ingen persondata. Til gengæld bidrager du til, at danske perspektiver og prioriteringer bliver hørt og taget alvorligt i en europæisk kontekst.

Vi ved, at mange har travlt. Men netop derfor er det vigtigt at handle nu. Hvis ikke vi får tilstrækkeligt med danske besvarelser, risikerer vi, at vores behov og udfordringer bliver underrepræsenteret. Det kan få betydning for både funding, initiativer og samarbejdsmuligheder fremadrettet.

Derfor er dette en klar opfordring, hvis du arbejder med cybersikkerhed i Danmark i en virksomhed, organisation eller forskningsinstitution, så brug gerne 10-15 minutter på at give dit input.

 

Deltag i undersøgelsen her: https://ec.europa.eu/eusurvey/runner/1f00386e-8368-4492-e1c5-cdd29ed2d0c9

Deadline er 20. marts 2026.

Jo flere svar vi får fra den danske cyberindustri, jo stærkere står vi.
Vi har brug for din stemme.

 

På forhånd tak 

Andre indlæg

Vi har desværre ingen andre indlæg lige nu.