Webinar: Pulje 4 – Tilskud til udvikling af innovative cybersikkerhedsløsninger
Puljen åbnede for ansøgninger den 26. februar 2026 og er finansieret af EU, Styrelsen for Samfundssikkerhed og Erhvervsstyrelsen. Formålet er at styrke cybersikkerheden gennem samarbejdsprojekter, hvor virksomheder, vidensinstitutioner og andre aktører udvikler nye, innovative løsninger.
Læs mere om puljen her:
https://ncc-dk.dk/ydelser/tilskudspuljer/aabne-pulje/
På webinaret får du en introduktion til puljen og indsigt i, hvordan du og din organisation kan søge midler.
Vi gennemgår ansøgningsprocessen, kravene til projekter og hvad der lægges vægt på i vurderingen. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål.
På webinaret vil vi bl.a. gennemgå:
- Formålet med puljen
- Hvilke aktiviteter og projekter der kan opnå tilskud
- Hvem der kan søge (herunder krav til samarbejde)
- Hvordan ansøgningsprocessen foregår
- Hvad ansøgningen skal indeholde
- Hvordan ansøgninger vurderes
- Tidsplan for ansøgningsprocessen
- Budget, finansiering og økonomiske krav
- Krav til afrapportering
Har du allerede nu spørgsmål eller emner, du ønsker belyst på webinaret, er du velkommen til at kontakte projektleder Aleksander Bordvik alebor@censec.dk
Vi forsøger så vidt muligt at adressere relevante spørgsmål i programmet.